torsdag, juni 07, 2007

SecondLife

Hvis 2.life havde været et online pc-spil, havde jeg været tilbøjelig til at give det en dårlig anmeldelse. Grafikken er på det jævne og mange steder støder man på uudnyttede steder og rum, som man ikke kan færdes i, fordi ingen har købt domænet. Dette virker uproffesionelt og ufærdigt.

Det er da meget sjovt at man kan flyve, men hvor længe holder denne effekt sig, da man ikke kan foretage sig andet end at flyve og kigge på digital grafik, der ligger i den jævne ende af skalaen.

Chat funktionen fungerer fint, man skal bare være klar til at slå over i svensk, tysk, fransk, engelsk alt efter hvilken nationalitet avataren/personen har.

At det er en god idé at bibliotekerne, skal deltage i secondlife har jeg svært ved at se, da vores virtuelle styrke for mig at se, ligger i databaser- og opslagsværker på nettet. At disse skulle være i 3D og hvorfor, har jeg svært ved at forestille mig. Databaser- og opslagsværkers styrke ligger jo i søgemulighederne. Og de skal være så let tilgængelige og intuitive, som overhovedet muligt.

Som virtuelt oplevelsessted kan SecondLife måske få sin berettigelse, når secondlife om et par år, er blevet tilstrækkeligt udviklet.

Ingen kommentarer: