mandag, august 06, 2007

23's afslutning

23 ting har været en fornøjelse at give sig i kast med, selvom der ikke altid har været lige god tid til at sætte sig ind i opgaverne.

Det område, som jeg synes har været mest givende, har afgjort været at oprette en blog og undersøge dens muligheder. Den kan jo bruges på mangfoldige måder og kan også fungere som en slags mindre hjemmeside.

En fin anvendelsesmåde er at bruge den til nyhedsbreve, hvis man fx sidder i et team eller en midlertidig- eller blivende arbejdsgruppe. Jeg har oprettet en til spilgruppen, som fungerer glimrende som sådan.

Mange af de andre øvelser har også været spændende, selvom at jeg kender en stor del til web 2.0 teknologien i forvejen, men jeg har da også lært en del nyt undervejs.

Jeg vil gerne deltage i et lignende forløb, dog bør der være afsat mere tid til forløbet.


lørdag, juni 23, 2007

torsdag, juni 14, 2007

Del.icio.us

Et billede af et golden delicious æble, der skal stå usagt for sig selv, og som jo egentlig ikke handler om nørdede online linksamlinger, men som i denne sommervarme, kunne være fristende at tage en bid af...hrm hrm
Men hurtigt tilbage til Del.icio.us, der kan være et godt alternativ til vores reference linksamlinger, så brugere også kunne nyde godt af vores links.

torsdag, juni 07, 2007

SecondLife

Hvis 2.life havde været et online pc-spil, havde jeg været tilbøjelig til at give det en dårlig anmeldelse. Grafikken er på det jævne og mange steder støder man på uudnyttede steder og rum, som man ikke kan færdes i, fordi ingen har købt domænet. Dette virker uproffesionelt og ufærdigt.

Det er da meget sjovt at man kan flyve, men hvor længe holder denne effekt sig, da man ikke kan foretage sig andet end at flyve og kigge på digital grafik, der ligger i den jævne ende af skalaen.

Chat funktionen fungerer fint, man skal bare være klar til at slå over i svensk, tysk, fransk, engelsk alt efter hvilken nationalitet avataren/personen har.

At det er en god idé at bibliotekerne, skal deltage i secondlife har jeg svært ved at se, da vores virtuelle styrke for mig at se, ligger i databaser- og opslagsværker på nettet. At disse skulle være i 3D og hvorfor, har jeg svært ved at forestille mig. Databaser- og opslagsværkers styrke ligger jo i søgemulighederne. Og de skal være så let tilgængelige og intuitive, som overhovedet muligt.

Som virtuelt oplevelsessted kan SecondLife måske få sin berettigelse, når secondlife om et par år, er blevet tilstrækkeligt udviklet.

fredag, juni 01, 2007

ABBuBakar scorer

Ja, så er vi kommet til det absolutte tidsfordriv.
Jeg har fået den gode angriber ABBuBakar
til at score et mål via letterjames.com.
Jamen det er jo utroligt, hvad man skal bruge sin arbejdstid på i disse dage :)
Men om ikke andet, så er det også godt at få rørt de små (grå?)lattermuskler.

torsdag, maj 24, 2007

Kano fra Flickr


ocean, rocks and canoe
Originally uploaded by inklake.

Jeg vil lige prøve at sende denne halve kano til min blog.
Hvem der kunne ligge i den lige nu, mens man kiggede op i drivende cumulus skyer, fløjtende og kun med stilheden som eneste tilskuer.

mandag, maj 21, 2007

Last.FM

Jamen jamen - Det er jo kræs for musik freaks som mig. Kendte den ikke, men det kommer jeg til. Den virker jo uendelig...

Jeg kan også anbefale pandora, der har nogle af de samme funktioner, som i LastFm. Man tilføjer et band eller en sang, som man kan lide og så får man en masse musik, der minder om. Også en glimrende ting, hvis ens musikinspiration er ved at tørre ud.

mandag, maj 07, 2007

Underligt navn: Flickr

Jeg har for noget tid siden, oprettet Sundby Bibliotek på Flickr. Billed portalen er enkel at bruge og at uploade til, men når man skal søge efter billederne, virker søgesystemerne ikke optimale, synes jeg. Selvom billederne er rigeligt forsynet med relevante emneord.

Men ellers er flickr virkelig god til at finde billeder til storskærm, hjemmeside, og plakater og andet pr-materiale.

torsdag, april 26, 2007

Nu også med MSN

Vi er så småt gået i gang med at indføre revolutionen her i Sundby.
Bomben under de sidste rester af god gammeldags stringent bibliotarisk virksomhed med stram knold i nakken, hedder MSN.
Der bliver onlinechattet frem og tilbage imellem kolleger i den helt store stil. Den nye Windows live messenger kan findes og downloades her og har flere glimragende tiltag, bl.a. at man kan oprette delemapper, sende til emails og mobil og oprette gruppe chats. Min MSN adresse: moerup@gmail.com

fredag, april 20, 2007

Noget om Rss readers (blog læsere)

Jeg har forsøgsvis valgt 3 forskellige rss readers. Den jeg foretrækker er Google desktop, der har en glimrende rss-reader, hvor man kan få blognyhederne serveret i en slags abstract form, der er overskuelig at forholde sig til. Også selv om man har en del blogs tilknyttet.
Et minus ved Google desktop er at programmet skal være installeret på pc'en, altså at det ikke er online tilgængeligt.
En anden mulighed for online tilgængelighed er Google Reader, som man kan implementere via en Gmail konto. Men den har ikke samme overskuelighed som Google desktop reader kan præstere.
En 3. mulighed kan være Explorer 7.0, der også har en reader funktion, der heller ikke er online tilgængelig, men som skal bruges stationært fra den enkelte pc.

torsdag, april 19, 2007

Monty Python

MP on a rainy day at work er ikke det værste, der findes. Her er nogle af mine favoritscener fra bl.a. The Holy Grail. Gå ikke glip af The Silly Olympiad eller The Black Knight eller Upper Class Twit Of The Year for den sags skyld. Go' fornøjelse :-)

fredag, marts 16, 2007

Lidt om bibliotek 2.0

Dette er så mit første forsøg på at skrive til bloggen.
Er bibliotek 2.0 så 23 gode ideer, ja det vil jo nok vise sig hen af vejen.
Det kan være at vi kan kommunikere med en række nye brugere på denne måde. Eller med personaler imellem.
Min første tanke med blogs var, at så må man da have et specifikt (fag) emne at skrive om, ellers bliver der vel ikke nok sammenhæng imellem indslagene. Og at bloggen måske let vil ende som en slags "privat" dagbog, som alle vel at mærke har adgang til. Hvad ved jeg...

Nå, nok om bibliotek 2.0 strøtanker for denne gang.